Afkøling

Spar på varmen med bedre afkøling

Jo bedre, du er til at udnytte fjernvarmen, jo mere sparer du på energien.

  
Det kan godt betale sig at forbedre sin afkøling

Din afkøling viser, hvor godt du udnytter fjernvarmen. 

Afkøling kan kort sagt beskrives som forskellen i temperaturen på det varme vand, vi sender ud til dig - og det, du sender tilbage til os, når det har opvarmet dit hjem.

Jo bedre, din varmeinstallation er til at udnytte varmen, jo bedre er din afkøling. Og jo bedre er den samlede økonomi i hele fjernvarmenettet.

Faktisk kan det mærkes på din varmeregning, hvis du gør en indsats for at forbedre din afkøling. 

For hver 1,5 grad, du øger din afkøling med, stiger din varmeeffekt nemlig med cirka 10 procent.
  

Få bedre varmekomfort

Når din varmeinstallation ikke afkøler fjernvarmevandet godt nok, kan det ikke nå at afgive al sin energi.

Derfor skal dit system kompensere ved at lade mere varmt vand strømme igennem - og det gør det sværere at levere nok varme, særligt på årets koldeste dage.

Du kan for eksempel opleve, at radiatorerne ikke bliver varme nok, eller at du ikke får varmt brugsvand i den ønskede temperatur.

Når du forbedrer din afkøling, får du altså også en bedre varmekomfort.

Se din afkøling i E|Forsyning

Du kan selv holde øje med din afkøling i vores forbrugerportal, E|Forsyning under Mit forbrug. Her logger du på med brugernavn og kodeord, som du finder på dine opkrævninger fra os.

Log ind

Gode råd: Sådan får du bedre afkøling

   

 

1. RADIATOR

Brug alle radiatorer i samme rum, og indstil dem ens. Kontroller, at radiatoren er kold eller højst lunken i bunden. 

Opsæt flere radiatorer, hvis rummet ikke kan opvarmes tilstrækkeligt.

Dæk aldrig radiatorer til, og brug dem ikke til at tørre tøj på. Så virker termostaten ikke.

 

 

2. GULVVARME

Hvis du har gulvvarme, skal du sikre dig, at det varme vand ikke cirkulerer for hurtigt rundt i din bolig.

Derfor skal du være opmærksom på, at din cirkulationspumpe er indstillet korrekt. Et godt tip er altid at holde øje med pumpen, fordi den kan sætte sig fast, hvis den er slukket i længere tid og lign.

 

 

3. BRUGSVAND

Sænk temperaturen på dit varme brugsvand.

En temperatur på max. 50-55 °C i den varme hane er tilstrækkeligt og sikrer minimal kalk dannelse.

 

4. JUSTER DIT VARMEANLÆG

Sørg for, at indstillingerne på dit varmeanlæg også stemmer overens med dit forbrug og dit varmebehov. 

5. ER DU I TVIVL?

Kontakt din lokale VVS'er, hvis du har brug for hjælp til at vedligeholde eller forbedre dit anlæg.

 

Har du modtaget et brev om for høj returtemperatur? Så tilbyder vi ét gratis VVS-besøg

Har du fået et brev fra os om forhøjet returtemperatur? Og har du forsøgt at forbedre din afkøling - men lever stadig ikke op til vores tekniske krav til afkøling?

Så tilbyder vi ét gratis VVS-besøg for at diagnosticere din fjernvarmeinstallation. Du kan finde yderligere information samt kontaktoplysninger på de VVS'ere, der indgår i aftalen, her:

  • Voldbro Smedie & VVS A/S, tlf. 64 74 10 57
  • Bøgskov A/S, tlf. 64 71 56 46
  • Sprattenborg Smedie ApS, tlf. 64 83 11 49
  • Skydebjerg Smede- & Maskinforretning A/S, tlf. 64 43 11 35
  • Vestfyns VVS Service A/S, tlf. 64 46 25 80
  • Cooltherm VVS ApS, tlf. 70 30 27 27
  • Nytofte.dk ApS, tlf. 64 41 18 11
  • VVSGruppenFyn, tlf. 62 63 20 28


HUSK: 
Når du kontakter din foretrukne VVS'er, skal du oplyse, at du har modtaget et brev vedr. for høj returtemperatur.

Husk håndværkerfradraget

Husk også, at håndværkerfradraget er genindført pr. 1. januar 2025. Du kan derfor få fradrag for eventuelle ekstra VVS-timer til service af din fjernvarmeinstallation.

Find flere oplysninger her.

Forventet returtemperatur

Se vores forventninger til din returtemperatur i tabellen eller pkt. 11.2 i vores tekniske bestemmelser.
  

Gennemsnitlig fremløbstemperatur Forventet gennemsnitlig returtemperatur
55 35
56 34
57 34
58 33
59 33
60 32
61 32
62 31
63 31
64 30
65 30
66 30
67 29
68 29
69 29
70 28
71 28
72 28
73 27
74 27
75 27