Sådan får du mere ud af fjernvarmen: Få bedre afkøling

Sådan får du mere ud af fjernvarmen: Få bedre afkøling

11. august 2025

Sådan får du mere ud af fjernvarmen: Få bedre afkøling

I den kommende tid sætter vi fokus på, hvordan du bedre kan udnytte din fjernvarme ved at forbedre din afkøling. Det kan nemlig mærkes i hele fjernvarmenettet – og på din varmeregning – når du får mere ud af fjernvarmen.

Det er vigtigt for os, at vi får mest muligt ud af den varme, vi producerer i Assens. Det kommer nemlig alle vores kunder til gode.

Derfor vil vi i den kommende tid sætte fokus på, hvordan du som kunde kan udnytte fjernvarmen bedre.

For jo bedre, du er til at udnytte fjernvarmen, jo mere sparer du på energien.

Faktisk kan det mærkes på din varmeregning, hvis du gør en indsats for at få en mere effektiv varmeinstallation.

Din afkøling er afgørende

Når du skal vurdere, hvor effektiv din installation er, skal du holde øje med din afkøling.

Kort sagt kan afkølingen beskrives som forskellen i temperaturen på det varme vand, vi sender ud til dig (fremløbstemperaturen) – og det, du sender tilbage til os, når det har opvarmet dit hjem (returtemperaturen).

Effektiv afkøling er godt for den samlede økonomi i hele vores fjernvarmenet – og for dig som kunde.

For hver 1,5 grad, du øger din afkøling med, stiger din varmeeffekt nemlig med cirka 10 procent.

Vi hjælper dig med råd og vejledning

For at hjælpe de af vores kunder, som har dårlig afkøling, begynder vi nu løbende at sende breve til dem, der med fordel kan forbedre den.

Her finder du blandt andet informationer om, hvordan du enten selv – eller med hjælp fra vores samarbejdspartner Kamstrup – kan begynde at udnytte fjernvarmen bedre.

Vil du allerede nu gerne se, om du med fordel kan forbedre din afkøling?

Så kan du læse mere på vores hjemmeside, hvor du finder vejledning til, hvordan du tjekker din retur- og fremløbstemperatur – og en række gode råd til, hvordan du kan udnytte fjernvarmen bedre.

Se, om du med fordel kan forbedre din afkøling

Vi har samlet en række gode råd til dig, så du bedre kan udnytte fjernvarmen.

Læs mere