Fjernvarme til Sandager, Salbrovad, Barløse og Turup

31. august 2020

En arbejdsgruppe med borgere fra Sandager, Salbrovad, Barløse og Turup afholdte mandag den 24. august 2020 et borgermøde i Salbrovad, hvor Assens Fjernvarme var inviteret til at fortælle om mulighederne for fjernvarme i området.

Det var en god aften med mange relevante spørgsmål og en positiv indstilling til fjernvarme.

Havde du ikke selv mulighed for at deltage i mødet, kan du herunder se:

  • Informationsmaterialet, som blev præsenteret på mødet
  • Kort over evt. udvidelsesområde
  • Skabelon til individuel prisberegning
  • Blanketten til klarlægning af interesse

 

Alle oplyste priser i materialet er inkl. moms. Priserne er baseret på vores erfaringer fra andre projekter, og vi tager forbehold for, at disse kan ændre sig.

 

Klarlægning af interesse

Vi undersøger i denne fase af projektet, om interessen for fjernvarme i området er tilstrækkelig stor til at sætte detailprojektering i gang.

Er du også interesseret i at få fjernvarme til området, og har du ikke allerede afleveret din tilkendegivelse, så kan du enten bruge blanketten nedenfor eller blot sende os en mail på post@assensfjernvarme.dk. Husk at oplyse hvilken husstand, du repræsenterer.

Vi skal have din tilkendegivelse inden mandag den 14. september 2020.

Efter fristen afgør vi om interessen er tilstrækkelig stor til at fortsætte projektet.

 

Spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte os med både generelle spørgsmål og spørgsmål om individuelle forhold. Har du brug for hjælp til den individuelle prisberegning, står vi selvfølgelig også til rådighed.