Enestående tilbud lige nu
Det er et vigtigt valg at ændre varmeforsyning - både økonomisk for dig og for den grønne omstilling. Og vi vil gerne gøre det nemt for dig. Derfor kan du lige nu spare 20.000 kr. på tilslutningen – og vil du leje en veksler hos os, er prisen for det kun 185 kr. pr. måned. Så bliver det hverken nemmere eller billigere.
Din investering ved at skifte til fjernvarme er tredelt:
1. Tilslutning
Det koster 5.000 kr. at blive tilsluttet, og det er inkl. 25 meter stikledning. Normalt koster det 24.591 kr., så du sparer ca. 20.000 kr. Tilbuddet gælder for enfamiliehuse på max. 300 m². Se tilslutningspriser nedenfor, hvis dit hus er større, eller du har behov for en længere stikledning.
2. Områdetillæg
Områdetillægget er på 29 kr./m² årligt. Det dækker omkostningen til transmissionsledningen. De 29 kr./m² er baseret på bolig- eller erhvervsarealet registeret i BBR og skal betales i 30 år.
3. Varmtvandsveksler
Der skal investeres i en varmtvandsveksler samt ombygning af din boligs indvendige varmeinstallationer. Vi tilbyder, at du kan leje varmtvandsveksleren hos os fra 185 kr. pr. måned. Vi bygger samtidig husets indvendige varmeinstallationer om til fjernvarme – så slipper du for besværet. Vi sørger også for vedligehold og udskiftning af veksleren, når den engang er udtjent. Læs mere om lejeordningen her.
Du kan også få din egen VVS'er til at sørge for veksler og ombygning, så skal du naturligvis ikke betale 185 kr. om måneden.
Genopgravningsgebyr
Det er dyrt for os, når vi ikke kan planlægge vores gravearbejde optimalt. Derfor koster det 10.000 kr. ekstra, hvis du først tilmelder dig, når vi har gravet forbi din bolig. Når området er reetableret, vil normalprisen for tilslutning på 24.591 kr. være gældende.
Mangler du svar på et spørgsmål, så læs vores ofte stillede spørgsmål her eller kontakt os på telefon 64 71 10 24.