Status på tilmeldinger: 53% tilslutning

1. februar 2022

Status på tilmeldinger: 53% tilslutning

Fjernvarme til Aarup og landsbyer

Med præcis én måned igen til 1. marts er tilslutningen nået op på 53%. I Aarup – som er afgørende for, om den samlede tilslutning på 60% kan nås – er der nu en tilslutning på 46%.

Se tilslutningen for dit delområde på kortet. Der er fremgang i alle områder og rigtig høj tilslutning i flere områder. I ugens løb er Barløse i den grad nået i mål og har nu en tilslutning på 68%. I både Turup og Lundager er de også kun få huse fra at krydse grænsen.

Er du nysgerrig på, hvordan vi måler de nødvendige 60%, så kan du læse mere her.

Hvis du ikke allerede har sendt din tilmelding afsted, så kan du gøre det her. Mind også gerne din nabo om at få det gjort. Husk at alle enfamiliehuse, som tilmelder sig inden 1. marts 2022, får tryghedsordningen med. Det tilbud bortfalder efter den 1. marts 2022.

Lokalkontorer

Vi får mange besøg på vores lokalkontorer og har derfor lagt endnu en åbningsdag ind i Sandager. Du kan se åbningstiderne i både Aarup og Sandager her.

Har du generelle spørgsmål, kan du garanteret finde svar under ofte stillede spørgsmål, og ellers sidder vi selvfølgelig også klar til at besvare dine spørgsmål på både telefon og mail.